109
Mandat 1623 18. novbr.
3. Dernest skal det och uden nogen borgerlig och byes tynge dennem vere frit for at arbeide udi deris huse med deris børen och folk, alt hvis til manufacture regnis med linnet vefven, spinden och saadant. I lige maade skal det och vere dennem frit fore, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, at giøre alt kramvare, som af jern, kobber eller messing giøris, saa och andet krameri, dog skulle de saadant i det ringeste udi dussintal selge til kiøbmendene eller kremmerne och til ingen anden, ei heller nogen borgere sin næring dermed betage. 4. Meden saafremt det befindis dennem self eller deris hustruer nogen kiøbmandskab, høkeri, tappen, handverk anderledis end forberørt eller borgerlig næring at bruge, da skulle de vere forplicht at giøre och gifve alt vor och byes tynge inted undertaget, efterdi de for hvis de udi voris tieniste forretter serdelis løn bekommer och derfore och des bedre formaa sedvanlig borgerlig tynge at udstaa, naar de foruden voris tieniste endda borgerlig næring niude och bruge; derforuden skulle saadanne och vere forplicht at svare, saa vit kref och maning saa och deris kiøb, sal och handverk vedkommer, for borgemestere, raad och voris byfogit som andre borgere.
97. 1623 18. novbr. (Hafniæ.) Mandat om forbud mod udførsel af korn fra Sælland, Skåne, Bornholm, Gulland og Osel¹. Sæll. tegn. 22, 317. Eftersom vi forfarer kornit som biug, hafre, hvede, boghvede, mel, malt, gryn och andet udi saadant mengd 1 Om mandatets udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 388–89. Ved missive af s. d. som ovfr. til rigsråderne blev det pålagt disse, da det korn, hvis udførsel ikke er forbudt, udføres i sådan mængde og allerede er steget så höjt i pris, at hunger og dyrtid er at befrygte, at afgive betænkning over ønskeligheden af et forbud mod kornudførsel fra hele riget. Til
