IIO Mandat 1623 18. novbr. at udføris, at det af den dørke, derpaa allerede er, dyrtid och hunger, det dog gud den allermegtigste naadeligen afvende, er at besørge, da efterdi største fornødenhed er for hande och sagen ingen forhalning lider, hafver vi for got anset aldelis ingen rug, biug, hafre, hvede, boghvede, gryn, mel, malt eller andet saadant herefter af nogen vore kiøbsteder, hafner eller anden steds, hvor korn och anden vare udskibis udi vore lande Sielland och Skaane maa udføris eller udskibis, ei heller af vore lande Øsel, Gulland och Boringholm, uden det her paa vore egne riger och lande skibis och selgis. Saafremt nogen enten indlendske eller udlendske herimod fordrister sig noget sligt fra forbemelte steder at udføre eller udskibe, da skal de følgende rigsråder: Esge Brok for Århus stift, Kristian Holk for Viborg stift, hr Albrekt Skel for Ribe stift, Iver Jul for Vendelbo stift samt Jakob Ulfeld og Holger Rosenkrandz for Fyns stift blev tilföjet, at de, da den höjeste nød synes for hånden, og hvis deres stømmer skulde falde derhen, straks på kongens vegne i deres respektive stifter at lade forbyde udførsel af rug, byg, havre, hvede, boghvede, mel, malt eller gryn af riget uden på Norge alene. Alle lænsmændene, som fik ovenstående mandat, så vel som rigsråderne, som skulde udstede forbud i stifterne, fik desuden følgende postscriptum. Udi lige maade ald besorgelig tilfald at forekomme bede vi eder och ville, at i efter forberørte leilighed och voris visse formodning alle vegne udi samme stift, hvor hafner ere, lader arrestere hvis korn, som kunde udi skibene indskibet vere, uden saa er, at det paa vort rige Norge eller nogen steds her udi rigit skulle selgis och heden føris, och da skal tagis noiachtig cavtion och forsikring af dennem, som samme korn inde hafver, at de sligt skulde til forskrefne vore egne undersatter her udi vore riger Danmark och Norge selge och afhende, meden dersom de det icke til forskrefne undersatter vilde afhende, da skulle de det igien opskibe och vere forplicht her udi riget det at selge och afhende, och skal lensmendene vere dennem beforderlig til god och noiachtig betalning for andre; saa fremt och byerne udi samme stift den formue hafver, at de det kiøbe kunde, da skal lensmendene och derom giøre sit beste och handle med indvonerne samptligen, at de det beholder (Sæll. tegn. 22, 316–17) jfr. åb. brev 1623 31. decbr. og missive 1624 13. juni; forbudet hævet ved åb. brev 1624 12. juli.
