119
Fundats 1623 30. novbr.
bønder icke skulle nødis eller tilholdis mod recessen¹ nogen deris øxen mod deris villie at afhende eller och forbiudis dennem at selge hvosomheldst, dennem best ville betale, de och mue vide, hvilket det er, som os til beste dennem afhandlis, ville vi hermed alvorligen befalet hafve, I. at naar til voris behof och efter voris serdelis befaling øxen dennem afkiøbis, da skal først de aller beste oxen, som udi det gandske len er, antegnis, och strax, naar bønderne dennem hafver bevilget at afhende och om kiøbet ere vordne ens, it kronet C paa hornene af samme øxne brendis udi bondens egen nerverelse. 2. Ti biude oc befale vi voris lensmend, at de sig efter denne voris befalning, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, retter, saa oc tilholder deris fogder og andre, som paa voris vegne paa deris lene kand hende at kiøbe, derefter sig at forholde. 1 Reces 1558 § 35. 344
103. 1623 30. novbr. (Hafniæ.) Fundats for Sorø akademi¹. R: Sæll. reg. 17, 434 43 K: Koncept, först skrevet af en ubekendt hånd med en del rettelser i indledningen, og stærkt gennemrettet af kansler Kristian Friis, der også på andet papir har skrevet en helt ny indledning, hvis affattelse efter konceptet at dömme har voldet store vanskeligheder. Mellem det nævnte koncept og R synes at have ligget en tredje redaktion, som nu er tabt. A: Trykt samtidig: Prentet i Kiøbenhaffn, hof Henrich Waldkirch, signeret Aj-Diiij. 1 Om fundatsens udarbejdelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 388–89. Det ser ud, som om det oprindelig var påtænkt, at der skulde udstedes på latin affattede statutter for Sora akademi. 1 Danske kancellis arkiv findes nemlig en affattelse af > Privilegia et statuta sev legis regie equestris academice Soranas, som atter af forskellige universitetsprofessorer (?) hænder og af Kristian Friis er stærkt gennemrettet. Af dette koncept med rettelser findes en renskrift, hvori atter er indført nogle få rettelser af Kristian Friis.
