174
Åb. brev 1624 25. oktbr.
Eftersom vi forfarer kornet, som rug, byg, hafre, boghvede, mel, gryn och andit udi saadan mengde at udføris, at af den dørke, derpaa allerede er, dyrtid och hunger, det dog gud den almegtigste naadelig afvende, er at besørge, da efterdi største fornødenhed er for hande och sagen ingen forhaling lider, hafver vi for gaat anset: 1. aldelis ingen rug, byg, hafre, hvede, boghvede, gryn, mel, malt, flesk, smør, ost eller andit saadant efter Martini dag førstkommendis af nogen vore kiøbsteder, hafner eller anden steds, hvor korn och anden vare udskibis, ud af vore riger Danmark, Norge och des underliggendis provintzer at maa udskibis eller føris, uden det her paa vore egne riger och lande skibes eller selgis. 2. Saafrembt nogen anden indlenske eller udlenske herimod fordrister sig nogit sligt fra forskrefne steder ad udføre eller udskibe, da skal de icke alleniste hafve forbrut skib och gods och alt, hvis de hafver med at fare, meden och derforuden tiltalis och straffis som de, der mutvilligen imod vore obne mandat och forbud handle och giøre ville. 3. Dog ville vi hermed icke hafve forbødit forbemelte slags korn och vare til vort rige Norge och dis saa vel som andre vort rige Danmarkis underliggende øer och lande indbyrdis under hinanden at føre och skibe, meden saafrembt saadan korn och vare icke blefve solde paa de steder, det heden skibis, at det da tilbage føris och icke ud af rigerne, under hvad skin det vere kunde. 4. Ti bede vi och byde vore fogder, embitsmend, borgemestere, raadmend och alle andre, at i efter forskrefne dag aldelis ingen forskrefne slags korn och vare tilsteder af vore lande enten fra nogle vore kiøbsteder, 1 Om brevets udstedelse, se Erslev: Rigsråd og stændermøder 1, 429–32 jfr. s. 463. Forbudet mod fede varers udførsel hævedes ved missive 1625 22. febr.
