190
Forordning 1625 15. jan.
tenke paa at anordne hos en beleilig kirkegaard it pesthus eller, hvor byerne ringe formue hafver, en boed eller toe efter byens leilighed paa it sunt sted uden for byen noget af veien, oc der hafve adskillige gemacker baade til fattige saa oc til rige, som ville være for sig sielf, oc om hvilke tviflis kand det at være en smitsom siuge, med hvilken de ere beladde, oc skal hver quarter hafve sin serdelis varetect, paa det baade de, som af ingen i siugdoms tid kand blifve indtaget, kunde hafve it visse sted, hvort de gaae eller indføris kunde, naar de paa gaden ligger, saa oc gaat folk kunde for deris siuge tiennistetiunde bekomme kammerser oc god varetegt for billig betalning. Er icke kirkegaard, hos hvilken samme pesthus eller boed settis kand, da skal strax hos pesthusit en kirkegaard anordnis til fattiges begrafvelser. II. Hvorledis forholdis, naar siugdommen i nogen bye optendis. 8. Guds paakaldelse oc anden formaning. Naar nu siugdommen begyndis udi nogen bye, da skal først oc for al ting hos gud den allermectigste med litanie (som visse dage skal holdis oc vare, indtil taksigelsen for siugdoms ophørelse ske[r] af predickestoelen) oc bøn hiemme oc i kirken ydmygeligen anholdis om den guddommelige vredis, straffens oc siugdommens afvendelse oc formildelse; dernest folkit alvorligen formanis til pænitentze, forlige sig med gud oc sin neste oc betimmelig oc besindelig bruge herrens nadvere, efterdi udi disse tilfalde beste raad er allene hos gud den allermectigste at søge oc bekomme; dernest skal oc folkit, som formue hafver, formanis med fattige, serdelis siuge, at hafve medynk baade meden de lefve saa oc at undsette deris efterlatte børn, derforuden oc at hielpe de døde til grafve, hvormed de siugis forstandere skulle hafve indseende;
