208
Forordning 1625 12. febr.
mandat¹ hafver ladet publicere, at nogle visse sorter fremmede manufacturer her udi riget skulle være forbudet at indføris oc forhandlis, saa forfare vi dog, at en del mest af de udlendske silkekremmere, som her udi riget boe oc allene deris egen interesse hafve udi act, sig fast uvillige her udi lader befinde oc uanset de samme vare i mengden dagligen selge oc afhende, at de dog efter, som vi af silkecompagniets angifvende fornemmer, gandske intet eller ringe hos samme compagnie udtage, paa det oftbemelte compagnie dog efter deris intention omsier kunde undergaa, uanset dennem intet dermed afgaar, hvor de deris vare tage, en del kremmer oc, som deris vare hos compagniet bekomme, sig vel af samme handel befinde, da efterdi det gandske ubilligt er, at nogle faa det gemene beste, hvis grund de dog enten icke forstaa eller mene, som de burde, skulle efter deris eget tycke forhindre, 1. ville vi hermet alle och hver, som acter udi vore riger oc lande af saadanne vare at holde kram, paamint oc befalet hafve, at de aarligen hos forbemelte compagnie de meste deslige vare udtager, som [de] behøfver oc forslide kunde, saafremt de icke ville staa til rette, om anderledis befindis, oc, om tvifvelsmaal falder, deris bog ved ed fremvise, saa vit lofligt ske kand oc bør, hvoraf forfaris kand, hvad vare de hafver ladet indhente oc forhandlet, endog vi gierne saa, enhver derfore at vere forskaanet, oc at de sig herudi som villige, troe undersaatter lader befinde oc ingen aarsag til rætten met dennem at foretage gifvendis vorder. 2. Saafremt oc nogen af addel fra fremmede steder nogle vare, hvad nafn de hafve kand, til deris fornødenhed oc klædedragt lader hente, at de det self eller ved deris egen tienere giører eller andre indbyggere, som hverken kremmeri drifver ei heller met saadanne vare for sig eller 1 Frdg. 1623 18. april.
