220
Instruks 1625 29. april.
6. Belangendis hvis atskillig slags redskab, hussing, merling, liner, spiger, pompeleier, tiere, segeldug, lanterner saa oc redskab til pomperne oc andit sligt mere, som skippere aarligen til hver reise udtagendis vorder, derfore skulle de giøre god oc rictig regenskab, naar de igien hiemkomme, nemlig hvad forbrugt oc medgaaet er paa hver reise af saadanne forbemelte oc alle andre slags, som de paa reisen at forbruge hafver annammit. Det øfrige, som igien i beholdning er, skulle de igien lefvere til skrifveren oc derpaa tage skrifverens bevis. 7. Dersom nogen skipper befindis af fri forset at hafve bedragit admiralen paa Holmen udi hans underskrefvene sedeler med toug eller tiere, brendeved, lius eller nogit andit deslige mere, end hand ret vel burde at hafve oc ret vel fornøden giordis, da skal hand derfor straffis som for andit vitterligt utroskab. 8. Hver skipper skal være forplict under straf, som ved bør, at klede, lapsalfve oc smørre, hvor behof giøris, oc saa tit oc ofte behof giøris, som hand det vil være bekient oc forsvare. Disligiste skulle skipperne ocsaa under tilbørlig straf være forplictede hver dag nogle gange at hafve tilsiun oc lade feie oc dvele uden oc inden borde, saa al tingist baade inden oc uden borde, oppe oc nedre, holdis vel oc renligt. Hver skipper skal aarligen forplict være fire gange, om hand med skibit stille ligger, at korte baglasten udi skibit oc saa holde rent neder paa flagene, langs igiennem ved kølbsmundet. Forsømmer skipperen det, da skal Holmens admiral det paa skipperens bekostning lade giøre. 9. Hvo som oc icke ansiger, hvad hand til skibsbehof af tackel, toug, løbende vant, smaat oc stort, i summa hvad nafn sligt hafve kand, behøfver, før end hand med skibit udligger, medens forhaler dermed indtil
