224
Instruks 1625 29. april.
nogen, som paa skibit spisedis, kunde være død, bortløben eller henlaant til andre skibe, da skal skipperen hafve flittig act oc god indseende, at den eller de rictigen antegnis, hvad dag, tid oc datum saadant sked er, efter hvilke sedeler voris admiral paa Bremerholm saa oc voris skrifver, som paa sefolkeds betalning er bestilt, skulle paa ny igien afkorte saa oc afregne, hvad i beholdning af udspisningen er, oc efter samme afregning skal skipper, kieldersvend oc kok giøre deris udlefvering, af hvis ofverblifver. Eftersom oc samme tid nogle maaltider blifve ofversprungen, naar hart væder er eller nogit indfalder, som de ordinarie maaltider forhindrer, saa holder folkit sig alligevel til samme mad videre, end de kunde fortære, hvilkit de gemmer i kiste oc laasetønder, som siden foraarsager stank i skibit, da skal ingen nogen mad gifvis, uden de den paa sedvonlige steder strax fortere, naar den for dennem anrettis. 18. Skal oc Holmens admiral giøre en vis forordning, hvor mange der skulle være om en kiste eller laasetønde, hvorpaa deris nafn skal staa, ofver hvilket skipperne ei mue gaa under straf en mark for hver, paa det de icke skulle holde med baadsmendene oc fordylle saadant for capitenen. Der skal oc i lige maade to være om en køie, saa at al tid halfve parten er oppe, naar halparten sofve, om folk nok er, eller oc at de toe parter kunde være oppe, om fornøden giøris oc der icke er megit folk hos skibit, hvilkit vel ske kand, efterdi folkit dog delis i roder, oc skal rodmesteren straffis, naar hand icke ved, hvor hans rodbrødre ere, paa det mand halfveparten af folkit al tid maa hafve paa ofverlobit. 19. Skipperne, som icke ere kyndige igiennem strømmene øster paa, skulle sig derpaa beflitte oc med ringe skib eller fiskerbaade en gang, toe eller trei hver sommer i det ringiste løbe igiennem grundene, saa
