269
Skibsartikler 1625 8. maj.
handtering eller och at kiøbe fisk, kiød, brendeved eller andet saadant videre end til skibs behof eller och der fisker eller fiske lader, de straffis derforre som om for anden utroskaf. Lige straf ere de undergifven, som i nogen hafn blifve beliggende och samme sted vinden oc voris tieniste for deris egen fordel och handtering forsømme. 47. End tager nogen fra vore undersaatter træ, ved, fætalie, lam, høns, gies eller noget andet imod deris vilge och vidskaf, straffis derfor paa lifvet och ellers epter sagens leilighed uden ald naade. 48. Voris skibsofficere och folk skulle mod ingen, som voris fiende er, nogen fiendskaf under deris lifs fortabelse bevise, ei heller skulle de nogen skibe, fremmede eller voris egen, besverge, dennum nogen den ringeste ting aftvinge, uden det vaar til skibets høigeste fornødenhed, at te af cofarter noget kunde behøfve, da skulle de gifve samme cofarter, af hvilke de noget bekomme, richtig bevis derpaa, paa det saadant dennum af os kand fornøiges. 49. Ingen skal paa vore skibe i rommit, lasten och der, som de vare, vi lader indskibe, pleier och bør at ligge, noget indlade, som voris lading och skibslast kand forringe, saa och ei heller paa ofverløbet eller nogen de steder, som seiglationen och skibsmaneringen kand forhindre eller forandre. Hvo det giør, straffis derfore som for andet utroskaf. 50. Det første vort skif, orloug eller cofart, udi nogen hafn indkommer, hvor det achter trei dage at forblifve, da skal skipperen strax vere forplicted det første, skibet er fortougit, at sla alle seiglene tøre fra raaerne och dennum udi goed tør forvaring giemme, indtil skibet igien er ferdig at seigle. Och skal admiralen, capteinen och lyttenanten hafve indseende med skipperen, at saadant sker, paa det seiglene med god hæfd och varetegt des
