276
Skibsartikler 1625 8. maj.
73. Vi ville herefter endelig afskaffet hafve alle æreskud (med mindre vi ere inden skibsborde och det sielf udtryckelig befalendis vorder), som vore skibe gifver, naar de Kronborg eller nogen anden vor befestning passere, eller och hvor di hinanden møde; i lige maade de skud, som gifvis, naar de her fra vor Holm eller och fra floden afløber, hid andkommer, anker setter eller løfter, eller och naar nogen dennum om borde kommer, vere sig gesanter, admiralen, capteinen eller nogen anden, dog skal hermed icke vere forment, at de jo udi feigdetid och ellers til tegn eller løsen, naar nøden saadant udkrefver och det (særdelis om natten, molm och mørk veder, naar andet tegn icke seis kand) befalis, maa fyre nogle stycker. I lige maade dersom de af fremmede aarlogskibe med stycker foræris, da mue de gifve it stycke. End møder nogen fornem fremmed kongelig skib eller och nogen anden stor krigsflode eller skib dennum, som deris fulde løsen gifver, da skal voris admiral eller captein hafve magt voris det danske løsen, nemlig trei, at lade gifve. 74. Voris capteiner skulle ei heller uden aarsag nøde nogen at søge sig, ei heller nogen utilbørlig opholde eller straffe, meden om de endelig foraarsagis at skyde til de skibe særdelis fremmede, som bør at stryge och saa ner er, at det voris skibis flage bekvemmeligen och uden ald tvil kiende kunde, och vist kunde indhentis, och den, de skyde epter, kommer dem om borde, da skulle de tage betalet for hver skud och sig dermed forholde epter, som archelieartiklerne derom indeholde ¹. 1 Af 1625 8. maj (no. 159) § 69 75. Capteinen skal icke, uden nøden er, fyre noget stycke til tegn epter folk, sluffer, skøiter eller deslige, ansøendis hand bør vel at hafve i acht, dennum icke saa vit fra borde uden høig nød at forskicke, at te jo skibet kand hafve i sichte, ei heller tilstede nogen lenger fra
