299
Krigsartikler 1625 10. maj.
heller giøre andre forskreckede eller ulystige til defensionen med tale eller gierning under galgens straf. 29. Hvo som heldst mod sin æd oc ære til fienden ofverrider eller løber, hafve som en erløs menædere oc skelm forbrut ære oc lif, naar oc hvor hand betrædis. Hvo ellers bortrider eller løber fra sin fane, om hand end paa veien ophentis, uden forlof eller pasbort, hand nyder ei heller quarter, oc saafremt hand betrædis, da straffis hand paa sit lif. End undkommer nogen, som enten til fienden eller ellers bortløber, da holdis strax af feltmarschalken oc neste officerer retten ofver hannem, oc til hest oc fod forkyndis hand ved udblæsen eller tromslag en feltflyctig oc nefnis derhos en krigsretdag. Lader hand sig da finde oc hans undskyldning antagis, være sig fri. End blifver hand ude, erkleris ærløs oc siden skal hans nafn slais paa galgen. Hvo oc vidende med saadan en omgaais, hvad keiser- oc kongedom det oc i er, eractis lige saa god som saadan en forløben skelm. Jfr. til dels krigsordning 1611 I § 25. V. Om parlemente oc opløb. 30. Ingen være sig ret ophof til nogen tumult eller opløb under lifsstraf; maa oc ingen nation bevise den anden nogen spot, være sig med ord eller gierning. End hvo udi nogen tumult, tvedragt eller slagsmaal raaber eller samler sin nation eller compagnie til hielp eller oc gemen derom holder oc hitzer en nation eller compagnie mod det andet eller oc uden forlof raaber at sla oc rotter sig, den skal hengis. Krigsordning 1611 1 § 29. 31. Hvo anden lycter¹ eller saadan foractelig ord tilsiger, ligge i jern til vand oc brød nat oc dag. Naar oc nogen skelden, pucken, traadsen, pasquilliren, slagsmaal eller anden ofvervold eller foract sig tildrager, da 10: lügen straffet.
