300
Krigsartikler 1625 10. maj.
skal den, som øfverste commendo hafver i det sted eller besetning, dennem, som i saa maade uens ere, for sig fordre, vidner oc omstender forhøre oc raandsage oc lade den beskadigte, som er offenderet, med sine officerers raad ske billig af bed oc derforuden skal samme beskadigte vedergiøre paa den anden med lige verk eller oc efter leiligheden forvisis uden rest, pas oc gever, saadan despect, som hannem vederfarit er 2, oc siden, om den skyldige i tienisten forblifver, da skulle de forligis; vil de icke, da lige den, sig veirer, i jern til vand oc brød, til hand sig lader forlige. End er ingen vidne om deris tvist, da skulle de sig strax udi commanderens nerværelse lade forlige under straf som forbemelt. Maa oc ingen, som beleidigis, under høieste straf sig anderledis hefne end ved retten, oc skal enhver strax gifve sin øfverste til kiende, naar hannem nogen despect vederfaris.
Til sidste punktum jfr. krigsartikler 1611 § 18. 10: mit gebürlicher straf. O forbig.: saadan despect...er. 32. End om generalen eller feltmarschalken, til hvis kiendelse saadant staar oc udi hvis fraværelse haanden af de sig foruvilgende af deris officerer skal tagis eller oc de indliggis, befinder omstendene saaledis, at det icke mueligt er, de interesserede deris ære ubeskadiget uden balgen at fordrage, oc det tillader, da skal det ske uden leirit eller garnisonen, dog ei efter beset vagt, ei heller maa nogen bruge andet verge end sin degen, ei heller dermed sticke, ei heller tiere sammeladis end en gang. Jfr. krigsartikler 1611 §§ 17, 19, 46. 33. Hvo sit verge skyder eller kaster efter anden eller oc nogen slaar, meden hand ligger oc er vergeløs, eller siden fred er tagen, forvisis uden rest oc pas. End døer den beskadigte, da straffis den, skaden giorde, paa sin hals uden ald naade.
