303
Krigsartikler 1625 10. maj.
dog at officererne for antegnis oc¹ adelbursene eller rotmesterne hver for sin rodde; ellers skal hverken blant adelbors eller soldaterne nafnene forsettis, meden staa i samme orden, som de i første munstring stod, med mindre de rodder igien uddelis efter, som de forlofvis, døer eller slagne vorder. De, bortløbne ere, skulle paa it sær blad bag antegnis oc en galge hos hvert nafn. 10 forbig.: for antegnis oc. 45. Hvilken officerer eller soldat, som icke vil lade sig munstre eller telle, hafve dermed forbrut ald sin rest, boehafve oc tieniste saa mange, som vi icke i tieniste ville beholde, oc forbide dog efter sin rest til tid, det os betale beleiligt falder. 46. Ingen fordre sig paa munsterplatsen, toug eller nogen faction høire besolding, end hand er antagen fore. End indfalder trætte om bestallings forklaring, det staar 1 til feltherrens ordel 1. 10: zu unser erkantnus. 2 Sidste punktum er i K tilskrevet af Kr. Friis. 47. Paa alle munsterpladse skal icke allene rytter oc knegte, meden oc alle officerer self være til stede, om deris besolding dennem skal gotgiøris, oc derforuden paahafve deris fulde gevær uden ringeste feil under en maanids solds fortabelse. 481. Ingen soldat til hest eller fod passeris udi munstringen, som icke enten sit ærlige pasbort hafver 2 eller af den afkomst vidis oc saaledis qualificerit, at hand kand giøre tieniste, som det sig bør. Saafremt officerer forstrecker nogen soldat ofver laufgelt, hvilket icke kortis, bevise sig det for commissarien paa musterpladsen is dens nerværelse, det forstragt er, oc lade sig det betale af den, laant er, efter commissariens sigelse. 1 § 48 er tilskrevet i Kaf Kr. Friis. 20: oder guten herkommens und. 3 T: ei. 49. Hvo under andet end sit rette nafn, tilnafn oc
