312
Krigsartikler 1625 10. maj.
dermed siunis at styrke fienden, tabt en maanids sold oc skaffe sig self verge igien eller betale det paa ny. 71. Enhver hafve act paa sit verge. Giør hand noget vort folk skade dermed, straffis som det med forset giort hafde. VIII. Om vagt, alarm oc des behør. 72. Ingen ritmester, captein eller soldat maa sig med ord eller gierninger lade formerke mod øfverste vagtmester eller oc imod vagten udi deris forretninger under lifsstraf. 73. Hvo drucken paa toug eller vagt kommer, saa oc hvo vagten tilkommer oc sig i sit fulde gevær, som hand munstrer i, ei lader finde hos sin fane eller troppe, straffis første gang i jernit 2 dage oc 2 netter til vand oc brød, anden gang 3 oc forringis paa sin besolding; tredie gang forvisis uden verge oc pas. Maa oc ingen stie fra sin hest paa vagten uden officerens forlof oc hafve enda al tid hesten ved tøilen. Skal oc officerene synderlig hafve i act, at det icke sker uden aarsag oc af de, som i en il igien kand komme til hest, dog skildvagten maa det icke tilstedis, alt under forbenefnde straf. 74. Skal oc enhver ¹ritmester, captein oc andre underofficerer anføre self udi sit fulde gevær i rette tide vagten, oc maa ingen sig derfra absentere uden øfverstens consens 2. Skal oc ingen, adel eller uadel, lade nogen vaage for sig uden med ritmesterens eller høfvidsmandens forlof. Hvo siug vorder, lade det ansige i tide oc før vagten anføris. Ingen tage nogen paa vagt med sig, som vagten icke paa de steder hafver. Jfr. Krigsartikler 1611 § 43. 1 Rettelse i K af Kr. Friis for: officerer ved bør, i rette tide. 2 oc maa... consens, er tilskrevet af Kr. Friis i K; O forbig.: uden øfverstens consens. 75. Ingen maa sin vagt eller nogen saadan hannem
