43 1 saatters endlig forarmelse och ruin, saa vit gud den allermegtigste sin raad, velsignelse och hielp forlene vil, icke se eller stede ville, da, saafrembt hos nogen saadan armod findis, at hand den paabudne contribution gandske eller en del icke uden sin entlig forarmelse eller undergang kand udgifve, da skal nøiactig tingsvinde føris paa ald deris boe, vere sig sæd, korn, boeskab, kveg, saa och tingsvidne, at ingen udi nestliggende byer er saa rig, at hand hannem bekvemmelig hielpe kand, paa det ald omstenden deraf ders bedre kand forfaris. 4. Och eftersom vi vel vide fogder och skrifvere største delen til alt forbemelt uordning at gifve tilfelde, da skulle vore lensmend self ofververe, naar skatten leggis, och hafve indseende, at den ret leggis, och at dend rige hielper dend fattige, saa och at skrifverne och deris drenge ingen skrifverpenge eller foræring tager, vere for skatsæddeler eller madskat, den ene for dend anden dermet at afskille, ei heller ofvermaal eller vegt for ben eller deslige, meden at gode vare ved rictig vect och maal lefveris efter, som hand self acter at forsvare. Kilde i det væsentlige: bestemmelser i de almindelige breve om penge- eller madskat. 5. For det sidste, belangende den hielp, som den rige skal giøre den fattige udi skat och contribution at udlegge, da hafver vi bevilget, at hver adelsmand sine egne bønder maa taxere, hvor meget enhver dennom hafver at udlegge, och derpaa tilstille voris lensmand en fortegnelse, hvorefter hand skatten kand lade indfordre, dog, dersom nogen af adelen derudinden findes forsømmelige, da skal lensmanden self hafve mact dennom at sette udi skat efter deris formufve.
294. 1628 19. septbr. (paa vort slot Kiøbenhafn.) Frdg. om forbud mod udførsel af salpeter og krudt.
