448
Forordning 1629 27. mars.
udkast, som ganske vist har det omtalte fjærde afsnit, men herunder kun optager en henstilling til kongen om at lade foretage en nærmere undersøgelse af de pågældende forhold. Mærkelig nok er dette udkast ikke dateret, og underskrifterne stå ikke under hele teksten, men umiddelbart efter tredje afsnit, således at altså fjærde afsnit ikke er underskrevet. Endnu mærkeligere er dog, at Frans Randzov, som ikke synes at have modtaget kommissoriet, har medunderskrevet, medens der blandt underskriverne ellers kun findes de to af kommissionens adelige medlemmer, Sællands biskop og de to universitetsprofessorer, og endog Hans Mikkelsen savnes. Afvigelserne mellem udkastets og forordningens tre förste afsnit ere i øvrigt ikke store eller mange; de fleste ere kun af redaktionel art, beregnede på at slette sporene. af tekstens fremkomst som oprindeligt kommissionsarbejde, medens teksterne i øvrigt følge hinanden § for §. Af principiel beskaffenhed er ændringerne i I§§ 3, 7, 10 29, hvorved forordningen tillægger husbonden de forfaldne beder, medens U vil tildele næste hospital dem; forandringen af § 4, hvorefter tilsynsmyndigheden tillægges lensmændene, medens U reserverede bisperne og provsterne den, hvormed også stømmer, at forordningen i I § 24 sætter: lensmanden oc bispen, medens U har: bispen och lensmanden; tilföjelsen af en indledning til afsnit II; udslettelsen af II § 6 i U og udslettelsen af slutningen af afsnit III § 1 i U. Derimod savnes et til udkastets fjerde afsnit svarende afsnit i forordningens tekst. Selve dette afsnit i U var ikke redigeret som en lovtekst, men bestod som ovenfor nævnt egentlig kun af en henstilling til kongen om at tage det foreliggende spörgsmål under overvejelse. Vi Christian den fierde med Guds naade Danmarkis etc. konning etc. giøre alle vitterligt, at efterdi den allerhøiestis visse vrede oc hefn mod lande oc riger retfærde. ligen optendis, naar hans guddommelige mait. den retsindige gudsfryct, ære oc lydighed icke bevisis, som udi hans ord udkreffis, da hafver mand saa vel i førrige som
