460
Forordning 1629 27. mars I. 19.
19. Vorder nogen bandsat siug eller den uden! aabenbarlig afløsning icke bør at stedis til Jesu Christi naderis sacramente og dog i sin siugdom alfvorlig begier derudi at vorde delactig, da maa saadant ske, naar hand sig dertil christelig skicker, dog skal hand, om hand blifver igien til passe, alligevel menigheden aabenbarlig forbede oc da at gifvis til kiende, hvorfor hand tilforne er til alterens sacramente tilstedit, mens dør nogen bandset, som icke afløst blifver, maa icke begrafvis i kirke eller kirkegaard. 20. Dersom nogen, der aabenbarlig hafver syndet paa en sted oc kand icke saa lettelig komme did igien, hvor menigheden aabenbarlig kunde forbedis, for atskillige aarsage skyld begierer hiertelig afløsning paa det sted, som hand da befindis paa, kunde det hannem oc aabenbarligen tilladis dog saaledis, at den guds ords tienere, som vaar paa det sted, hvor synden er bedrefvit, vilde beskedenlig til kiende gifve den hele sags omstendigheder oc leiligheder, oc at saadan en efter gangne proces maatte nu vel oc uden fare aabenbarlig afløsis; vilde oc bede den³ sognepræst at giøre det, i hvis menighed hand fantis nu at være oc af hvem hand sligt begierde, som før er rørt, at den præst det da maatte forrette dog saa, at hand strax derpaa skulle tilskrifve det den førige præst, sligt hos sig at være sked, at hand det derefter kunde forkynde ocsaa aabenbarligen i sin menighed, som til at afbede slig forargelse paa den persons veigne, som tilforne hafde sig der forset oc nu vaar afløst, som sagt er. 21. Ingen maa af den christen menighed udeluckis eller bandsettis, icke maa heller liusis til band for den, som icke vidis hvor, mens dersom nogen synd oc utilbørlig gierning af ubekient mennisker bedrifvis, da skal præsten 1 U tilf.: nogen. 2 U: forgangne. 3 Således U; T: den bede.
