461
Forordning 1629 27. mars I. 23.
af predickestolen bede oc formane gud den allerhøieste, at saafrembt samme menniske lefver, den maa blifve kient, aabenbarit oc tilbørligen straffit oc komme til sine synders bekiendelse oc omvendelse: derhoes oc at efterdi samme menniskes¹ synder, som hand holder hemmelig, ere hannem udi himmelen forbeholdne oc hand derfor er saa megit des lengere fra sin omvendelse, som hand holder sig ubekient for guds ords tienere oc den christen menighed, da skal hand advaris, at om hand saa er ved haanden, at hand den formaning hører eller oc derom spørge kand, at hand holder sig fra vor herris Jesu Christi legemis oc blods sacramente, efterdi hand er udi guds vrede, indtil hand sig bedrer, bekiender oc omvender. 22. Eftersom hidindtil for en ringe oc føie actet ting hafver værit brugeligt af predickestolen at liuse, som dog til det sted, der al tid høiactig bør at være, billigen icke henhørte, saa skal det hermed aldelis være afskaffit, saa alt hvis den christne kirkis bøn icke udkrefver, derom icke heller af predickestolen skulde meldis, mens hvad anden verdslig bedrift angaar, kand paa landsbyerne skickeligen efter tienisten paa kirkegaarden vel forrettis. Oc om nogit giøris fornøden af predickestolen at gifvis til kiende, skal det for tienisten præsten angifvis, at hand, som dets steds respect best bør at hafve i act, kand vide, om derom bør at liusis eller ei. 23. Naar nogen tvist eller uenighed imellem forældre oc børn, husbond oc hustru eller oc andre naboer oc venner kunde indfalde, som christeligt oc best vaar uden vitløftighed oc anden eftertale at kunde i stilhed vorde bilagt, da bør oc kand enhver, som mest christeligt hierte hafver oc mest begier at skye forargelighed, had oc afvinds onde begyndelse, enten beklage sig for sin sjælsørgere allene eller, om det icke vil hielpe, for hannem 2 U: foraargelig. 1 U: menniskers.
