463
Forordning 1629 27. mars I. 29.
25. Dersom nogen for anden vorder mistenkt oc berøctet at lefve i lætfærdig eller skammelig lefnit med hverandre, bør dem icke allene at paaleggis, at de sig fra hverandre endeligen entholde, mens oc, om de ere leddige personer, slet af bye, sogen oc vel herrid fra hverandre begifve, efterdi enhver, som erligt nafn acter, dertil sig gierne bør at forstaa oc forargelsen saa vel som synden bør at straffis, med mindre de til videre kirkedisciplin vilde forfalde. 26. Skal oc herefter al lætfærdelig oc forargelig legen oc fastelaufvenløbben strengeligen være forbuden, efterdi saadant sker mest paa de tider, som enhver guds barn størst alvar oc andagt burde at bevise. 27. Dersom nogen paa præsten eller hans medhielpere vilde skielde eller nogen af dennem for deris velmente hemlig advarsel oc refselse beskicke, da bør saadant deris øfrighed at gifvis til kiende, som derofver skal strafve, med mindre mand nødis skal paa høier steder ofver saadanne utaknemmelighed at beklage. 28. Efterdi med ubluelig sverren, banden oc guds nafns skammelig oc offentlig misbrug stor guds fortørnelse sker, da skulle der af borgemestre oc raad udi kiøbstederne paa torfvit oc nogle andre steder gabstocke settis, hvorudi byesvennene skulle strengeligen være befalit at sette den udi, som offentlig med saadan banden lader sig høre, oc da gifve de, saa vorder indsat, byesvennen 4 skilling, førind hand igien udladis. 29. Oc eftersom præsten med sine tilforordnede medhielpere got christeligt betenkende, limfeld oc beskedenhed udi tvifvelraadige sager hafve at bruge, saa skulle de sager, som allene i enrumb for dennem forrettis med paamindelse, formaning, forspørgen oc advarsel, om udspred rycte icke siden til nogen udvortis verdslig forhør eller proces drifvis mod dennem, om end al ting icke befindis,
