633
Forordning 1635 31. mars.
sig nogen af adelstand i saa maader, straffis efter vor oc rigens raads sigelse. 3. For det tredie: Saa frembt noget letferdigt kvin[d]- folk vorder med barn oc med sin barnefødsel lønligen oc i dølsmaal omgaais, oc samme barn borte blifver eller paaskiudis død være fød, da efterdi samme kvindfolk icke hafver begieret at bruge ordentlige af gud allermectigste beskickede middel, dennom som sig oc fosterit udi saadanne tilfelde kunde betienne, skal det icke bedre actis end den, som sit foster med vilge hafver ombract. 4. For det fierde. Saa frembt nogen letferdeligen obenbare skrifte staar paa løgnactig bekiendelse, oc en kvindis person en for barnefader udlegger, eller oc mands personen sig for barnefader udgifver, oc siden dog befindis en anden rette barnefader at være, da saa frembt nogen løgnactige skriftere self inden fierdingaar dernest efter gaae til sandheds bekiendelse, skulle de saa vit benaadis, at de staa obenbare skrifte for saadan deris forargelse. Sker det icke, meden de louglig bevisis løgenacteligen at hafve skriftet oc udlagt, da skulle de uden naade straffis til kaget oc forvisis landet. Den person, som saadanne til den første falske bekiendelse bract oc forled hafver, bør at actis for en løgnere oc mindermand oc sin boeslod til sit herskab hafve forbrut; end hafver hand ingen boeslod, da dømmis i jern; samme loug er, om kvindis person sig løgnacteligen paatager barnemoder at være oc derpaa staar aabenbare skrifte; forser sig adelsperson her, straffis efter vor oc rigens raads kiendelse. 5. For det fembte: Eftersom stor misbrug sig til tingene tildrager, i det at hvo, nogen anden sag gifver, sicter med æder; den, som sag gifvis, i lige maade ved sin æd benecter, oc naar nogen vinde af den ene part føris, blifver samme vinde af den anden part ved æd benected, saa guds nafn fast i alle sager paa enten siderne
