634
Forordning 1635 31. mars.
misbrugis, oc enten parterne menæd begaae, da ville vi herefter saadant aldelis afskaffet oc ingen videre æd til tinge tillat [at] hafve end den, lougen oc retten fordrer oc tillader, hvilken oc da af dommeren først skal tilstedis at giøre. Belangende benæctelseæd, den maa dennom paaleggis af dommeren, naar dennom siunis sagen det at udkrefve efter loug oc ret. Ei skal dommeren heller lettelig nogen eden paalegge, ansøende den, sag gifver, bør det lougligen at bevise, eller i det ringeste efter sagens til stand saaledis, at vis formodning er (endog det icke nøiactig bevisis) den sictede skyldig at være oc derfore efter loug oc ret, for videre tiltale sig at befrie, bør sagen ved sin egen ed sig at fralegge. 6. For det sidste: Paa det fattige umyndige børn icke skulle alt for meget besvergis med rostienniste, da skal deris verge allene være tillat aarligen for hver hest i rostienniste firesindstive specie daler udi freds tid at oppeberge, oc udi feide tid efter forordningen, dog at her hos actis, at saa frembt vergen den tredie part af indkommen oppebærer, at hand da i lige maader den tredie part af forbemelte rostienniste self bekoster oc udstaaer, saa den umyndige da allene firesindstive slette daler paa hver hest rostt[i]ennisten bekoster; der hos oc at hafvis i act, at med løsøre oc jordegodsis afhendelse saa forfaris, at udgiften paa det saa vel som andet nødvendigt icke ofver gaaer indkombsten, oc det umyndige barn derofver uskyldelig bringis om sin arf oc eie.
519. 1635 25. april. (Hafniæ.) Åb. brev om, hvor fremmede, som til skibs ankomme for København, skulle stå i land. Sæll. reg. 19, 312. Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomat. 3, 146. Eftersom os forrekommis paa adskillige steder her for vor kiøbsted Kiøbenhafn folk at skal udi land settis,
