55
Birkeretten 1623 jan.
at dersom nogen i by eller birk boende, den som uden by eller birk boendis er, for vold, skeldsord och bevist gield, som i birket giort er och der betalis skal, eller anden saadan anfordring hafver til at tale, da maa den, for sagen er, samme sin vederpart saa frit efter lovlig varsel til det by- eller birketing, hvor sagen sig begifvet hafver, forfølge, dele och tiltale, som det vederpartens eller den til- tal[t]is egit rette verneting var. Dog efterdi der befindis, at saadant udi mange byer och birker her i rigit, serdelis i Seland, Skaane och Smaalandene hidindtil icke hafver verit holdet, da skal, indtil anderledis berammis, enhver udi samme steder boendis herefter søge den, hand hafver for nogen birkesag til at tale, til sit rette verneting, dog bøderne ere efter birkeretten til samme verneting at søge saa fuld som [hand] til birketingit tiltalis och dom gik. Belangende vinder i samme sager, saa vit ske bør och fornøden er, de maa efter lovlig varsel til by- eller birketingit føris och udstedis. 24. Naar birk ganger i arf och skifte, hvorledis birkets frihed og herlighed delis. Naar birk ganger i arf och skifte, da følger herligheden med birkefoget, skrifver och sandmend, hvor sandmend brugis, at tilsette och deris faldsmaal at opberge den, hvilken sedegaarden, som birkit nefnis af, arveligen tilhører eller och, om icke sædegaard er, den, som er største laadseier i birkit. Hvis andre bøder, som birkerettigheden følger och tilkommer, nyder enhver, som gods i birkit tilfalder, saa vit paa hans grund, fortog, agre, jord och deris paaløb forgiøris, dog skulle samtlige birkebønder efter sedvonlig vedtegt, recessen och som i herredet sker, gifve birkefogden och skrifveren deris rettighed. 25. Kiøbstedbøder. Udi kiøbstederne forholdis med forbemelte bøders op-
