669
Forordning 1636 23. maj.
saa och at maa lade udcopie samme stefning, om de det begierer. End vil den, som stefnis, ei lade sig finde, daa lade lese stefningen til herristing, dog at den, som stefnis, først trei gang paarobis samme dag, dend lesis skal. 3. For det tridie skal efter denne dag ingen uendelige domme paa nogit landsting afsigis, meden i den tid opsettelse giøris; møder ingen, daa skal opsettelsen forkyndis til dens, som ei møder, hans neste herristing derefter.
4. For det fierde, efterdi vi tit och ofte med adskillige ugrundede indleg och supplicatser besvergis, hvorofver supplicanterne til videre erklering uden nogen forretning hiemvisis, daa paa det en och hver, som os hafver i saa maade at søge¹, saadant med des bedre fremgang kand forrette, skal en och hver vore och kronens geistlige, borger och bønder, som nogit hos os hafver at søge, først gifve sig and hos vore lensmend, och skal lensmanden self høre supplicanten och sig beflitte sagens rette grund och beskaffenhed at erfare och den uden paa hans indleg under sin hand skrifve lige saa flittig och udførlig, som hand voris missive hafde bekommet sig paa samme sag at forklare, och skal hand samme opskrift uden skrifverløn supplicanten lade tilstille, och skal voris lensmend ingen opholde, meden strax och det første mueligt expedere. End dersom supplicanten formen lensmanden sagens beskaffenhed icke ret at hafve fattit, daa maa hand anden gang besøge lensmanden om videre erklering och siden med lensmandens opskrift eller opskrifter, om hand tvende gange lensmanden i samme sag søger, sig, om hand nu af lensmanden til rette forhielpis, for os angifve, hvor vi daa supplicanten ville høre eller høre lade och nest guds hielp skicke den del, ret er; och skal voris 1 T: besøge. 2 T forbig.: nu. 3 T: ei til. 4 T: hos.
