670
Forordning 1636 23. maj.
lensmend vel hafve i agt, at ingen, som hannom i saa maader besøger, derofver enten eftertractis eller i vitløftis trette derfore indviklis, meden at sagen forbeholdis for os at fremdragis; dog icke hermed menit, at nogen skal vere tillat anden ret anrørig sag ubevisseligen at tillegge. End kand supplicanten icke skrifve och fragaar samme anrørig tilleg, daa staa skrifveren til rette, som ved bør, eller bevise nøiactig saadant at vere af sig begiert. 5. For det sidste, saa fremt lensmanden sielf supplicanten til rette kand forhielpe och saggen biligge, det vere hannom frit fore, paa det ingen til unødig videre bekostning och os at søge skal fororsagis; dog dersom nogen saadan gierning, som gud den allerhøieste ei vil hafve ustraffit, som guds ord bespottelse, hor, mord och troldomb, med underløber, daa skal hand befale sagens rette uddrag och saadant ei ved forlig underslaa. Dog ville vi icke hermed forbuddit hafve, at jo en och hver os med deris suppliceren maa besøge, enoch uden lens- mensden[s] forklaring och replica, fornemlig om hand enten ofver lensmanden sig hafver at beklage eller och af hannom i sin sag hendris; dog dersom hand saadant uden høi aarsag giører och derfor uforrettet sag hiemvisis, vide sig sielf sin egen unyttig och unødig tid och kostspilde. Belangendis universiteternis och capiterlernis bønder daa søge de sig i lige maade capitelet och universitetet och der tage erklering som forbemelt, før end de sig hos os angifver.
568.
1636 9. juni. (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne i Danmark om, at der til vore rigers og landes nødtørft behøves en ansenlig sum penge, og at vi derfor med vort Danmarkes riges råds råd og betænkende have eragtet for rådsomt at påbyde dem og vore andre undersåtter
