684
Åb. brev 1637 22. febr.
Eftersom vi komme udi forfaring en del sogner udi Gyngeherrit stor besverlighed at hafve med deris herridstings søgning, formedelst at de saa vit fra samme deris ting skal vere beliggende, at de til dets hen- och hiembreise nogle dage maa anvende, da forskrefne sognemends store incommoditet och besverlighed at forekomme, ville vi hafve anordnit och beskickit... tvende ting och tingsteder udi Gyngeherrit, det ene at forblifve paa tid och sted, som det af arilds tid verit hafver, och det andet at holdis om torsdagen paa Brobye hede, hvilket herefter skal søge efterskrefne sogne, nemblich Ousby sogn, Losholt sogn, Ørkenes sogn, Glimagger sogn, Broby sogn, Emmisløf sogn, Hiersaas sogn, Knislinge sogn, Gryde sogn, Kvinge sogn, Hestvede sogn, Arrilsløf sogn, Ferløfs sogn och Strøe sogn; de øfrige sogne udi Gynge herrit skal søge det sedvanlige ting.
585. 1637 23. febr. (Antvorskouf.) Missive til Ventzel Rotkirk, lansmand på Korsør, om vognmændene i Slagelse. R: Sæll. tegn. 26, 158–59. Eftersom menige vognmend udi vor kiøbsted Slagelse sig besverger ofver den stor indpas, som dennom giøris udi deris nering och brug, i det af mange af borgerskabbet lader sig leie i deris sted, som dog anden næring och brug hafver, och saaledis betager dennom den ringe penge, som de sig, deris hustrue och børn skulle nere med, daa paa det her saa vel som paa andre steder god skik och ordinantz for forskrefne vognmend saa vel som den reisendis mand holdis kand, ville vi, at du det med vognemendene her samme steds, som efter følger, forholde skal. I. Først skal du sielf aarligen sette end af dennom,
