696
Forordning 1637 16. juni.
uachtsomligt at forandre, saa bør och saadant tilbørligen at straffis. Och for det første daa bør den prest, sig saaledis forser, strax predickestoelen at forbiudis och holde sig af den, och efter offentlig af bed af prousten absolveris, eller och om den sig forser sielf er proust, af biscopen, och om hand for siugdomb forhindris, af en af hannom dertil forordnit fornemme prouist; siden skal samme geistlig, som sig forset hafver, for landemodit indstefnis af biscopen, och efter ad om hans lifs och lefnits forhold flitteligen er vordit randsagit, daa saafrembt der befindis klarligen, at hand enten for uskickelig lefnet er beryctet, eller af druckenskab saadan forseelse hafver begangen, bør hand baade sit kald och embede at hafve forbrut; end befindis hand ellers udi lif och lefnet skickelig, och hafver slig forseelse af baar uachtsomhed begangen, daa skal voris lensmand eller den, jus patronatus hafver, med biscopen efter, som personen sig ellers vel forholdet hafver, hannom sin lifs tid noget af kaldens indkomme forordne, och skal siden en anden i hans sted louglig kaldet samme kald, som den sig forsøendis settis fraa, igien betienne; befindis och nogen af siugdomb eller uformodenlig skrøbeligheds tilfald at vere ofverilet, daa kand hannom tilstedis i kaldet at forblifve och en capelan underholde; dog maa hand icke sielf nogit enten for alterit eller predickestoelen forrette. Och efter som saa danne grofve forseelser icke vel uden med lige saa stoer uachtsomhed af dennom, som sacramentit brugger, kand begaais, saa skal prousten den eller dennom, som saaledis communicerit hafve, udi enrom for sig tage och dennom undervise, hvor storligen de sig forset hafve, udi det de icke sielf achtede, hvad de giorde; dog skal hand och derhoes trøste dennom udi den saa vel som alle syndige tilfald och siden offentlig alle tilhørene advare, de sig vel 1 OT: nogit sin lifs tid. 2 OT: afsettis.
