106
Forordning 1641 29. novbr.
person, som af andre tilforne besofvit befindis. Acter nogen sin person och stand saa ringe och sig herimod forargeligen fordrister och forser, miste efter lovlig proces derfor sit kald. 71. Eftersom udi sidst udgangne forordning 1, øxenhandel anlangendis, befallis kiøbmendene af lensmendene och adel richtig bevis at meddelis, hvor mange øxen enhver paa sin egen indauflit foder hafde opsat och staldit eller paa kronens och adellens gaarde staldit sig tilforhandlit, och nu saadant ilde at misbrugis befindis af aarsag, i beviserne icke er specificerit, fra hvad tid øxene paa fuoder er opsat, da ville vi herefter dermed saaledis at skulle forholdis, at lensmendene om Martini tid skulle alle borgers stalde lade visitere och paa det fæe, som da befindis at vere opstaldit och siden til rette driftid paa fuorit ofverfødt, skal lensmandens bevis fra samme tid och til øxenne af stalden udslais formelde. I lige maade skulle alle de beviser liude, som enten lensmendene om øxen paa kronens ladegaarde eller adelen paa deris egen gaardis staldøxen udgifver, och med mindre saa liudendis beviser for lensmendene paa toldstederne och tolderne fremleggis, maa ingen saadan staldøxene at udføre tilstedis. Formerker nogen hermed den tilbørlig indseende icke at skie, mens kiøbmendene handellen til forderf och vore mandater til foract udveie at søge, skal vore lensmend derom advaris. Rettis ei da derpaa, stande enhver adelsperson frit fore derpaa at talle och hende dom och halfparten af øxene, som saaledis forbrydis, den paatalende, halfparten til herskabit at vere forbrut, enhver hosbunde sin videre tiltalle dog uforkrenkit. 1 Om udarbejdelsen af § 7, se Erslev Frdg. 1639 8. juni (no. 31) § 4.1. a. st. 2, 574; 586.
117. 1641 31. decbr. (Glucksburg.) Åb. brev om at vi, da os berettes, at mange, som have forarget den kristelige
