129
Reces 1643 27. febr.
mellem det nævnte udkast og reces 1643, er uden al tvivl kun formodninger af ham selv. Hvis reces 1643 virkelig støttede sig til Kristian Friis's forarbejder, vilde der sikkert være indløbet en antydning herom i Tomas Bangs mindetale fra 1657 over Kristian Thomesen, i hvilken det fremhæves, at denne næppe havde tiltrådt kanslerembedet, för det store antal til forskellige tider offentliggjorte forordninger, som ordnede kirkelige og verdslige sager, bevægede ham til först og fremmest at til veje bringe den danske lovsamling, som kaldes Kristian IV.s reces2; det vilde næppe i T. Bangs öjne have forringet Kristian Thomesens fortjenester som Danmarks Lykurgos, at det af ham priste lovgiverarbejde var blevet påbegyndt af Kr. Thomesens forgænger. Det sandsynligste er imidlertid, at man efter Kristian Friis's ded aldeles har opgivet at fortsætte hans lovbogsarbejde og besluttet at begynde forfra. Kristian Thomesen (Sehested), der allerede 1632 havde haft sæde i den kommission af rigsråder, som skulde erklære sig over de jyske landsdommeres forventede lovudkast, blev nemlig udnævnt til kongens kansler under herredagen i København i maj 1640, og året efter i en på herredagen affattet, den 1. novbr. dateret beslutning omtaler rigsrådet i § 8 den reces, som om forordninger skulde fattes«, og stiller et forslag om optagelse i forordet til recessen af en bestemmelse, som også senere ses at være blevet optaget³. Det må herefter antages, at man i mellemtiden, siden kansler Kristian Friises ded, har besluttet at indskrænke den fra ham arvede lovbogsplan til en kodifikation af forskellige forordninger. 1 Necessaria et utilia vivendi præcepta, qvibus ordo partim ecclesiæ partim reipublicæ continebatur, diversis temporibus seorsum publicata, se T. Bang: Mindetale i anledning af Kristian Thomesen Sehesteds død. Hafnia 1657. Fol. bl. E. 2 Ex variis augusti regis suis rescriptis atqve regiis senatusconsultis instar Danici Lycurgi unum Danicarum legum corpus conficere qvodqve Christiani 1Vi recessum vulgo nominamur, se a. st. 3 Erslev: Rigsråd og stændermøder 2, 587 jfr. ndfr. s. 139 og 142.
