Reces 1643 27. febr. I. I. II. fristelse oc anstød, kunde der søge trøst oc raad, oc saaledis bekomme hver for sig personlig afløsning med guddommelig kraft paa guds veine, naar de ellers skrifte ret oc alvorligen efter guds hellige ord. Kilde: frdg. 1629 27. mars 11 § 13. 1K forbig.: der; DE: de. 12. Naar skrifte skal ske. Men paa det ingen skulle som af en vane komme til det hellige himmelske maaltid ubered oc uverdig, hvor ofver gud allermectigste os atskillige siugdommer oc plager tilskicker, skulle de, som enten først ville gaa der til eller hafve noget synderligt [s. 11] billigen at tage i act, gaa til præsten nogle dage tilforn, at hand med dennem bekvemmelig kand handle der om, oc skulle de komme i kirken til hannem om løfverdagen tilforn oc der skriftis, saa at det sker ordinarie paa den ene søndag udi hofvitsognen oc den anden udi annexen, at hand kand hafve disbedre tid til ret at undervise baade dem oc de andre. Oc paa det præsten kand hafve disbedre tid med en hver udi sær at giøre sit embede, som hand for gud vil være bekiend, da skal hand mod de tider, som hand ved de sig til herrens naderis brug helst pleie at ville samble, dennem advare, de hans oc deris egne vilkore ville betenke oc icke komme flere, end hand kunde komme afsted tilbørligen at høre oc undervise. Kilde: frdg. 1629 27. mars II § 14. 13. Hvo skriftis maa. Oc efter at alle icke kand være lige forstandige oc ingen dog, som søger sligt hierteligen oc ydmygeligen, bør uden victige aarsager letteligen at forvisis, skulle flitteligen gifvis act paa dem, som end[d]a sig gierne undervise lade oc ville anlofve at føre saa boed [s. 12] derpaa, de ei mere skulle findis saa uberidde, søgendis nu af guds naade den rette verdighed der til uden ald motvillighed,
