Reces 1643 27. febr. – 1. 2. 12. alle, paa det de andre kunde oc frycte sig, fordi den menigheds roes er icke smuk, som icke skiller sig af med grofve laster oc¹ forargelige syndere i tide, saa er det da ocsaa fornøden i denne christen menighed, at vi retsindeligen giøre det samme, oc holde hart ved den christne kirkis moderlige ris2 i denne sidste tid med ald troe oc flid, som vi for gud ville forsvare. Oc derfore efterdi her oc saa dis være findis hos os, denne grofve, forargelige synder N. N., som hafver bedrefvet det oc det: ubi exaggeretur species peccati per sententiam unam aut alteram, [s. 51] ex verbo dei etc., da bør os som rette christne at udrødde saadan gammel surdei oc skille den aabenbare synder fra os, at hand (eller hun) icke ydermere skal forarge eller forderfve den gandske menighed oc føre guds retferdige vrede ofver alle tillige, sig self dermed til des større straf oc fordømmelse, hvorfore jeg, som intet tvifler, at en hver af eder, som er en ret sand christen af guds aand, jo mener det samme med mig. I vor herris Jesu Christi nafn, om saadan en diefvelens gierning oc stinkende vederstygelighed, nu her paa mit embedis oc den christne kirkis vegne med vor herris Jesu Christi kraft kundgiører oc aabenbarlig forkynder, at N. N. for slige grofve forseelsers skyld er it bandsmænniske oc udeluct fra den christen menigheds sambfund oc sacramente som en hedning under saadanne sine synders beholdning oc band oc guds vrede, som hand (eller hun) saa ydermere samblet sig self med sin haardhed oc ubodferdige hierte til paa vredens oc guds aabenbarelsis retferdige dombsdag, oc [s. 52] ofverantvordet sathanæ til kiødsens forderfvelse paa det, at aanden efter en sand omvendelse kunde blifve fri oc salig paa den heris Jesu dag.
Dersom, naar saadan band ske skal, nogen tvifl indfalder, da skal præsten dermed icke formeget ile, mens 1 DE forbig.: oc. 2 K: vis.
