183
1. 2. 25.
Reces 1643 27. febr.
24. Om adelspersoner. Dersom nogen adelsperson befindis at ligge oc øfve sig udi nogen aabenbare synder oc laster imod gud oc sin egen samvittighed eller oc sine tienere fra guds tieniste med hofveri eller anden syssel uden største aarsag oc fornødenhed om bede- eller helligedage findis at holde, da skal præsten udi den sogen, som samme adelsperson er boeset eller oc sig opholder, først i enrum hannem advare, oc dersom det icke vil hielpe, gifve provisten oc bispen det til kiende, hvilke forskrefne adelsperson for sig skulle indkalde oc i lige maader med hannem efter ordinantzen oc vore forordninger, de førrige om boelskab 1 saa vel som denne, sig med band oc andet forholde oc procedere efter, som de for gud den allerhøieste oc os udi sin tid acte at forsvare, om de her udi af nogen persons anseelse sig lader betage oc afholde fra at forrette det, som de gud allermectigste plictige ere udi deris bestilling at forrette oc efterkomme. Dersom da saadan adelsperson enten med trussel, beskickelse eller anden ge- [s. 63] valt sig paa nogen guds ords tienere vil understaa at forgribe, da ville vi saadant ingenlunde ustraffit lade passere, oc saa fremt præsten her efter sig icke retter, skal hand af lensmanden oc bispen tiltalis oc miste sit kald, oc dersom lensmanden eller bispen det da icke til kiende gifver, skulle de gifve 200 rixdaler til neste hospital. Kilde: frdg. 1629 27. mars 1. 24. 1 Frdg. 1582 19. juni (no. 292). 2 Dette ord er tankeløst optaget af kilden: frdg. 1629 27. mars.
25. Om mistenkelse oc berøcte de personner. Dersom nogen for anden vorder mistenkt oc berøctet at lefve et lætfærdigt eller skammeligt lefnit med hver andre, bør dem icke allene at paaleggis, at de sig fra hver andre endeligen entholde, mens oc, om de ere
