Reces 1643 27. febr. 1. 4. 44. - 44. Kirkeskoufve. Det, som bekommis af kirkens skoufve, være sig oldengield, vindfelder eller fornet skouf, skal specificeris til hvem oc hvor dyre, det¹ selgis. Oc skulle capitels [s.92] kirker saa vel beholde deris skoufve oc fordel deraf med olden oc andet som andre kirker, hvor icke præbønderne sær adkom oc gamble jordbøger paa samme skofvis herlighed hafve. 1 DE: de.
45. Hvorledis tiendes¹ skal. Belangende tienden, da skulle bønderne oc menige almue til gode rede tiende hver tiende kierf af alle haande korn, oc det yde i kierfven, disligeste for hver tiende hofvet af kvægtienden skulle de gifve efter gammel sedvane. Udi Stavanger stift nyde kirkerne uden forhindring den tienderettighed af lapefiskende oc anden fiskende, som dennem bør, oc af gammel tid sedvanligt værit hafver. Udi Halland, Blegind oc Lister oc anden sted, hvor de ei hafve saa rundelig kornsæd, der skulle de gifve smørtiende, brød, fisk eller andet, som de af gammel tid giort hafve, dog hvor kirken somme steder ringe indkomme oc ingen nær tiende hafver, meden bønderne gifve, hvad de ville, hvorfor oc kirkerne besverligen holdis ved lige, der skulle lensmanden oc provisten [s. 93] handle med bønderne, at de goedvilligen noget videre til kirken gifve ville, de store gaarde mere, di mindre mind[r]e, saa at dend kand holdis ved lige. Kilde til: Belangende ... gammel sedvane, og: udi Halland ... gifvet hafve, er reces 1558 § 51. 1 DE: tienden. 2 DE: dislige, 3 DE: anden.
46. Om uret tiendes. Klager præsten eller kirkevergerne paa nogen mand, at hand icke hafver retferdeligen tiendet, da skal lensmanden eller hosbonden være plictig at lade kaste dends korn, som paa klagis. Findis hans brøst, da hafve forbrut
