- Reces 1643 27. febr. 1. 4. 63. lensmanden en gang efter, som kirkens forsvar kand siunis, oc kirkens tilstand kand taale. 64. Kirkebygning. [S. 102] Naar bygning foretagis, som noget paa sig hafver, da skal kirkens forsvar ved siun udi præstens oc nogle beste sognemænds ofververelse, bygningens fornødenhed udi egen person (om mueligt er) lade bese oc taxere. 65. Flickerie. Hvis andet flickerie, som ellers skal foretagis, det skal i kirkeregenskabs forhør i kirkebogen (af kirkens forsvar, i Danmark af provisten oc sognepresten [oc] stiftskrifveren i Norge, dog at det ratificeris af kongens lensmand) indføris, underskrifvis oc ei got giøris uden det tilforn er bevilget, som før er melt. 66. Kirkens reparation. Paa kirkens vegne maa ingen bekostning anvendis, før tag, hvelling, vegge eller mure, vindever, lofte oc dørre ere forferdiget, oc skal alt forbemelte uforsømmeligen flyes oc forferdigis. Kr. Thomesens udkast § 35. Kilde i det væsenlige: frdg. 1621 12. septbr. (no. 601) § 3. 67. Kirkebygnings forsømmelse. Tager kirken skade paa noget for- [s. 103] bemelte for nogens forsømmelse, at det ei ved lige holdis eller i tide repareris, da svare der til de med kirken indseende bør at hafve, saa oc de, som det forsømme, saa frembt kirken hafver middel der til. Kommer uformodelig fald paa noget, da advare præsten provisten oc provisten kirkens forsvar; siden rette sig hver, som hand agter at forsvare. Til förste punktum jfr. frdg. 1621 12. septbr. (no. 601) § 4.
68. Om kirkens indbygning. Skal kirken indbyggis eller orneris med taarn, hvelling, extra ordinarie klocker eller deslige, da kand sognefolket
