219
II. 2. 3.
Reces 1643 27. febr. i Danmark ridderskabet oc den adelige stand hafve med benaadet, ere fast høiere end adelen udi gemen paa en part andre steder med forlente ere, somme sig oc her nedersette, som sig om kongl. mait. oc riget føie eller indted fortient hafve, da skal herefter ingen udlendisk bevilgis eller actis at være udi danske ridderskabs adelige rettigheders oc friheders delactighed, med mindre den først for kongen oc hvilke af rigens raad, kongen der til forordner, hafver sin adelige anhær oc herkomst nøiactig bevist. Siden skal hand plictig være underdanigst hoes kongen at anholde at maatte lige kongens andre indfødde edlinge actis. Kommer nogen herind, som gift er oc sig her acter at nedersette, oc sig oc sine børn blant danske adel begierer at reg- [s. 119] nis, bevise lige saa vel sin hustruis som sin egen adelige herkomst. Findis nogen efter denne dag her udinden forsømmelig, vide sig det self, om hand der ofver noget viderligt vederfaris. Kilde: frdg. 1641 29. novbr. § 2 (no. 116). 3. U fri folk maa ei hafve frit jordegods. Hafver nogen, som adelig frihed ei nyder, sig enten ved pant eller kiøb fri oc frelst jordegods tilforhandlet, da skal dend inden aar oc dag til frit folk igien plictig være at afhende for sit billigt værd. Findis nogen det lenger at beholde, stande det neste af slecten eller (om hand det forsømmer) en anden af samme slect frit for der paa at tale oc hende domb, som om det imod recessen¹ oc handfestningen2 ei tilladis af andre end adelspersoner at eies oc besiddis. Hafver nogen ufri mand ved indførsel oc udleg udi sin gields betalning værit foraarsaget adels gods at annamme, da skal dend oc plictig være, det for sit verd igien til adels folk at afhende oc til dend ende det aarligen til landsting, hvor godset ligger, lade op- [s.120] byde oc indførselen, der paa forhverfvet, lade læse oc 1 Reces 1558 § 37. 2 Håndf. 1559 og 1596 § 40.
