Spring til indhold

Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf/235

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

222

Reces 1643 27. febr.

- II. 2. 4. 5. udi et hvert [s. 123] land paa en bekvemme sted, hvor det samptlig adelen, som under dend fane ride, kand falde beleiligst, hvert aar en gang munstre, hvor enhver uden nogen undskyldning skal være forpligt sin rostieniste med folk, heste oc fulde cuirasser at hafve¹ forsynit, som vid bør, oc lade finde som dend tilbørligen vil vide at svare. Oc skal ingen for saadan munstring være forskaanit, uden de til houfve udi daglig tieniste eller oc uden riget i kongens forfald eller paa rigens floede ere ude at seigle. I lige maade hofmesteren paa Soer, landsdommerne udi Danmark oc kongens lensmænd udi Norge, Øsel oc Gulland saa ocsaa de, som icke hafve saa megit, som til half hest at holde sig kand beløbe, mue ocsaa udi fredstid for forskrefne munstring være forskaanede. Kilde: frdg. 1625 1. april §§ 5, 6. 1K forbig.: at hafve. 6. Munstring udi feidetid. Dog udi feidetid skal aldelis ingen forskaanis for sin rostieniste, hvad office, bestilling oc tieniste hand oc hafver, oc hvor hand enten til land eller vand, befindis. Medens en hver, som fri oc frelse kiendis, oc frit gods her udi riget udi [s. 124] haand oc hefd hafver, være forplicted sin rostieniste oc her at underholde. Om nogen icke frembkommer, naar munstret vorder, saa bereden oc bevebnet, som det sig burde, hannem foreleggis en vis tid, til hvilken hand kand oc skal saadan vaaben, som vid bør, føre tilstede for ritmesteren eller ritmesterens udskickede. Er manden icke saa øfvet, som ved burde, derfore maa hand icke udmunstris. Medens dersom noget tog paakommer, da undervisis oc tilholdis hand det at lære, som hand bør at vide, med mindre hand alt for meget udyktig oc uskickelig er. Kilde til: Dog udi . . . underholde, er frdg. 1625 1. april § 6; til: Om nogen . . . uskickelig er, er frdg. 1628 20. septbr. § 1.