242
Reces 1643 27. febr. – II. 3. 13.
- skylder lige ved andre undersaater ¹. Dog skal icke hermed fremmede kremmere være forbuden rette markedsdage med deris kram oc vare alle vegne her i riget til almindelige markeder at mue udstaae oc lige ved kongens egne undersaater der [s. 157] deris vare med en hver adel eller oc uadel, clerici, borger oc bønder at forhandle. Ei heller skal forment være fremmede oc udlendiske deris tienere her ind med deris vare at forskicke, som udi kiøbstederne samme vare til adelen, borgerne oc dennem, som med fremmede mue handle, kiøbmandsvis oc som andensteds er sedvanligt, hvis de udi skippund oc lester af skibene kunde afhende, [kunde afhende] 2. Dog skulle varene icke mue opleggis, paa det hiemmelig høckeri icke der med skulle drifvis. Kilde i det hele: frdg. 1623 19. novbr. §§ 1–3. 1 Herefter er udeladt et stykke K om bissekræmmere på landet. 2 Disse ord fattes også i kilden. 14. Kongelig tieneris frihed. 1. Ingen, som udi kongens tieniste ere oc ingen handverks- eller kiøbmandsgeverb med kiøben, selgen, tapen, høcken oc saadant bruge, skulle om nogen borgerlig eller byens tynge anmodis, dog deris sielesørgere oc detzlige skulle de lønne, saa vit andre borgere giøre. I lige maade skulle de det holde ved lige, som de self nytte oc fordel af hafve, som er deris gader at holde rene, at brolegge for deris egne gaarde, vanding at holde ved mact oc andet detzlige. Kilde: frdg. 1623 18. novor. (no. 96) § 1. [S. 158] 2. Skal det oc være saadane kongens tienere frit fore for sig self indbyrdis oc for dennem, som udi kongens tieniste er, at arbede, dog skulle de ingen svenne mue hafve eller underholde. Meden saa frembt de for andre arbedendis vorder end dem, som udi kongens tieniste ere oc ingen borgerlig næring bruge, da skulle de være
