243
11. 3. 15.
Reces 1643 27. febr. forplictede at giøre oc gifve ald borgerlig oc byens tynge. Dernest skal det oc uden nogen borgerlig oc byens tynge være dennem frit fore at arbede udi deris huse med deris børn oc folk alt, hvis til manufacture regnis, med linnet, vefven, spinden oc saadant. De maa oc giøre alt kramvare, som af jern, kaaber eller messing giøris, saa oc andet krammerie, dog skulle de saadant udi det ringeste i dutzin tal selge til kiøbmænd eller kremmerne oc ingen anden, ei heller nogen borgere sin næring dermed betage. Kilde: frdg. 1623 18. novbr. (no. 96) §§ 2, 3. 3. Meden saa frembt det befindis dennem self eller deris hustruer nogen kiøb-[s.159] mandskab, høckerie, tapen, haandverk (anderledis end forbemelt er) eller borgerlige næring at bruge, da skulle de være forplictede at gifve ald kongl. oc byens tynge, efterdi de for hvis de i kongens tieniste forrette, særdelis løn bekomme, oc derfore oc dis bedre formaae sedvanlig borgerlig tynge at udstaae, naar de foruden kongens tieniste enda borgerlig næring bruge. Der foruden skulle saadanne oc være forplictede at svare, saa vit kraf oc maning, saa oc deris kiøb, sal oc handverk vedkommer, for borgemestere, raad oc byfogden som andre borgere. Kilde: frdg. 1623 18. novbr. (no. 96) § 4.
15. Om byting. Byting maa her efter i kiøbstederne icke holdis paa raadhusit inden lucte døre, medens byfogden er forplictet at holde offentlig byting. Oc skulle aldelis ingen tingdage her efter paa hellige dage holdis, medens saa frembt rettens giengis visse tingdag, som siette ugis eller dislige, indfalder paa en hellig dag, da skal [s. 160] neste søgnedag holdis oc actis for rette tingdag i steden for helligdagen. Inden tinge skal dommeren ei lettelig paalegge nogen æd, ansøende den sag gifver bør det lougligen at bevise. Ingen byfoget maa heller udstede nogen æredom.
