266
Reces 1643 27. febr.
- 11. 6. 14. 1. birke oc byfogeder mue vel dømme i sagerne i sig self, dog skulle de icke mue udstede¹ nogen æredom, meden efterdi lif oc ære tillige skattis, da skulle landsdommerne dømme i alle ærrørige sager, som adelen icke paarører, ti der gaais om paa sine tilbørlige høie steder. Kilde: frdg. 1638 9. septbr. (no. 631) § 2. 1 DE: udstedis. 2. Saa fremt landsdommerne finde nogen til kaast oc tæring, da skulle de self taxere, moderere oc nafngifve udi deris domme, hvor høi oc megen dend skal være efter sagens beskaffenhed, oc som dend hafver værit klar oc vitterlig eller mislig til. Kilde: frdg. 1638 9. septbr. (no. 631) § 3. 15. Dommis indstefnelse. Vil nogen stefne nogen underdommeris dom, som til birk, raadstue, by [s. 203] eller herridsting eller dislige dømpt er, skal hand dend inden tvende aars forløb for ofverdommeren indstefne eller siden icke hafve mact dend at paa tale. Landsdommernis domme skulle inden tre aar efter de ere gifven beskrefvene, oc gode mænds commissariers afsigt i lige maade inden tre aar efter dommens ofverlefvering eller dis tilbydelse (om parterne dend icke hafve affordret eller ville annamme), til herredagen indstefnis. Sker det ei, da stande de saa vit dommerne angaar uryggede, dog kongl. mait. forbeholden herudinden at dispensere, dommeren uden skade, om sagen umyndige angaar oc deris verge uvederheftige ere blefne, som dennem noget til skade kunde hafve forsømmit, saa vel som udi drabssagers opreisning, hvor tiden oc steden til sandheds oplysning kand være fornøden. Ei heller skal nogen være forment sin ret end oc efter forskrefne termins forlob at proseqvere, naar dend drefven proces icke beskyldis, eller dommernis domme til underkiendelse ind-
