Reces 1643 27. febr. II. 6. 16. 10. - 269 en eller an- [s. 207] den forvendelse betynge eller¹ udsue. Oc skulle de der hos advaris, at de stefningerne oc forsetterne korteligen stile, dog at de inted af hofvetmeningen udelade, oc raade folk fra ærrørige ord uden, hvor æren søgis. minted pant Kilde: frdg. 1638 9. septor. § 5, 6. 1 Med dette ord ender s. 206 i DE 7. For det syvvende skal ingen være forplict dennem at bruge, som self ved sin verge eller tienere sin trette vil udføre, eller oc nogen sine afforvante (om sagen hans ære eller lif angaar) kand bekomme, som saadan hans nødtørft kand udføre. Kilde: frdg. 1638 9. septbr. § 5. 7. 8. For det ottende: med øfrigheds tilladelse kand oc enhver bruge, hvo hannem lyster, dog at dend, der brugis, skal i dend sag beædiges, oc skal icke heller øfrigheden en tretter, afsat procurator eller saadanne bevilge at brugis, som mere søgis oc antagis for folk at plage oc tribulere end en retfærdig sag at udføre. Kilde: frdg. 1638 9. septbr. § 5, 8. 9. For det niende: indfører nogen procurator vidner eller setter ¹ noget i stefningerne eller indlegger, forsetter 2 eller andet saadant vidre, end fornøden giøris, skal enhver dennem enten tillige med principalen eller [s. 208] oc efter sagens beskafvenhed self allene svare oc staa til rette fore, om underfundelig oc utilbørlig dermed omgaait oc indført er. Kilde: frdg. 1638 9. septbr. § 5, 9. 1 E: fortsetter. 2 K: indfører. 10. For det tiende: paa landsbyen maa ingen procurator brugis, medens der skal en hver føre self sin sag ud, paa det tretten skal icke formeris, eller oc bevilge en i herridet eller i birket boesat oprictig dannemand, som ellers icke er tingstud eller lader sig gemenlig bruge 1 DE: lade.
