271
11. 6. 19.
Reces 1643 27. febr. rettens¹ spilde justitien oc rettens genge opholde. Forser 2 nogen sig mod noget forbemelte³, staa sagsøgeren saa vel som sin hosbund til rette, som vid bør. Kilde: frag. 1638 9. septbr. § 5, 14. [S. 210] 1 DE forbig.: rettens. E: farbemelte. 2 K: forholder. 17. Hvorfore lougfelde svarer. Lougfelde oc andre, som paa ære, lempe oc stand mænd ere mindre end lougfaste, maa gaa i rette oc svare for sig self, naar de tiltalis. End dersom de foraarsagis at lade tale paa nogen sag, da maa de icke selfver til tinge deris sager udføre. Men boer de paa cronens i kiøbsted eller paa landet, da skal kongens lensmand paa deris vegne oc adelen, om de boer paa adelens grunde, som deris herskab paa saadannis vegne tale eller forordne dennem en, som skal udføre deris sag. Breder nogen dend, som gaar i rette paa deris vegne saadant, staae derfore til rette. Kilde: frdg. 1638 9. septbr. (no. 631) § 6. 18. Herrids- oc birkefoget. I hvert herrit oc birk skal forordnis en vis boesat oc vederheftig dannemand til herrids- eller birkefoget oc af dend, høiheden tilhører, tagis efter recessen¹ i æd. Gielder sagen herrids- eller birkefoget paa eller nogen af dem formedelst sygdom er forhindret, sette dend, rettighed dertil hafver, en anden boesat (s. 211] oc vederheft[i]g2 dannemand i steden igien, som saa lenge bestillingen kand betiene. Kr. Thomesens udkast § 62 (ordret). Kilde i det væsenlige: frdg. 1636 14. maj § 3. 2 BTC: vederhefftg. 1 Reces 1558 § 9.
19. Hvor herridsfoget skal boe oc tingene ligge. Ingen herridsfoget maa sig i nogen kiøbsted nedersette ei heller mere end it herrit betiene, mens hvert
