D Reces 1643 27. febr. 11. 7. 1. 3. 275 ord, ved hvilke ingen sictis paa sit erlige rycte oc lempe, skal ei heller nogen dele eller æredom udstedis. Kilde: frdg. 1623 1. juli § 7. Det 7. capitel. Om arfve. 1. Hvo arfve skal. [s. 216] 1. Saa lenge børn oc børnebørn ere til ned ad, arfve ei forældre op ad. Ere ei børn eller børnebørn eller deris børn ned ad, da arfver fader. Er ei fader, da arfve moder oc sydskinde oc sydskindebørn ned ad¹. Ere de ei til, da arfve oldefædre. Ti er nogen af sydskinde død oc lader børn efter sig, da arfve de børn efter faders oc moders syskinde, ligesom deris forældre lefvede, med deris forældris sydskinde, som igien lefve. Brødre oc systre børn udelucke faders oc moders brødre, faders oc moders systre oc oldefædre. Siden arfver hver, som nest er i arfvetallit. Kilde: frdg. 1632 23. april §§ 1–5. 1K forbig.: ned ad. 2. Fader er ei skyldig at gifve sit barn noget i hende, saa lenge moder lef [s. 217] ver; end gifver hand et barn noget, da maa hand ei necte det de andre. Koster oc fader et sit barns reise i fremmede lande eller oc bryllupsudflyning oc dislige, oc døer fader, før end hand faar giort de andre lige skiel, som hannem tyckis oc ret er, da skulle sambfrender til giøre de andre, saa vit billigt oc boen kand taale oc saa, at de oc faaer tillige maadelig frembtarf oc nødtørft. Kilde: frdg. 1632 23. april § 6. 3. Selger hosbonden hustruens jord, da tager hun eller hindis arfvinger (naar skifte staar) fyldist oc udleg i kiøbejord; er ei kiøbejord til, da i bondens egen jord eller oc i beste løsøre, om ei bondejord er, saa at deraf kand ske fyldist. Kilde: frdg. 1632 23. april § 7.
