276
Reces 1643 27. febr. – II. 7. I. 4.
4. Selger hosbonden sin jord for penge oc boefe, da tager hand eller hans arfvinger, naar skifte staar, fyldist derfore i kiøbejord; er ei kiøbejord oc bonden hafver solt sin jord til sin oc sin hustruis kaast eller fordel, da tager hand eller hans arfvinger fyldist i boefe, med mindre hans jord er sold af nød oc [s. 218] trang til beggis lifs underholdning, oc ingen stoer formue siden i boen er indkommen; er ei boefe til, da hafve sig skade for hiembgield, ti af hustruens jord fange de ei udleg. Selgis baade af hosbondens oc hustruens jord, da tage de vederleg i kiøbejord oc løsøere efter, som af hver¹ solt er. Kilde: frdg. 1632 23. april § 8. 1 K: hvers. 5. Hustruen nyder half kiøbejord oc løsøere efter hosbonden, hvad heller hun hafver barn ved hannem eller icke; dog regnis det først for kiøbejord oc løsøere, som til ofvers er af kiøbejord eller løsøre, naar hosbond oc hustru eller deris arfvinger fyldist udleg for deris solde jorder faaet hafve, 1 Kilde: frdg. 1632 23. april § 9. 1 K: arfvejord. 6. Dend atten vintre gammel er, annammer self sit gods at forestaae efter lougen¹; ei gifvis heller nogen vergepenge (hvilke allene skulle forstaais, naar ald bekostning, af godsit gaar, oc besvering, der paa henger, være sig folkeløn, rostieniste, skat oc alt andet, som af boen bør at udredis, først afkortis) af dennem, som [s. 219] 18 vintre ere, dog dend forordning om mindreaarige, saavit hegten oc forlofvelse, item skadelig øselhed, unøttig arfvejords afhendelse (hvor til dend oc allene ment er) vidkommer, uforkrenkit. Ere de ofver 18 vintre oc uden lands, da gifve de ei heller vergepenge, meden vergerne alene deris andvente bekostning. 1 E: louwen. 2 Frdg. 1619 1. juli (no. 534).
