299
Reces 1643 27. febr. – II. 15. 1. 2.
299 loven hannem tilholder, af tyfvens formufve forloddis udleggis.
Kr. Thomesens udkast § 61 3. styk. (ordret). Kilde i det væsenlige: frdg. 1636 14. maj § 2. Det 15. capitel. Om gieldssager. [S. 259]
1. Hvorledis gield maa blant adelen afleggis med opbydelse. For det første efterdi cessio bonorum eller godsis opbydelse er udi ald ret en tilladelig oc billig betaling synderlig, naar dolus malus oc et bedrageligt forset icke med underløber, da skal enhver adelsperson, som i tide vil rette for sig, være tillat sit gods creditorerne at opbyde, saaledis som efterfølger. Kilde: frdg. 1623 1. juli § 1. I. Først skal dend, som opbyder, lefvere landsdommeren i det land, hand boefest er eller sin verelse hafver, en rictig fortegnelse paa sine gieldener, dernest registering ved tal, maade, vect oc verd, saa vit hannem bevist er, af alle sine løsøre, være sig tilstaaendis gield, perler, edelstene, guld, sølf, kaaber, tind, kiøbsted- [s.260] gods, klæder oc alt andet boskab, hvad nafn det oc hafve kand. Derforuden oc en rictig jordbog paa eiendom, arfve-, gafve- oc kiøbegods, pant- oc indførselsgods oc alt anden sin rettighed, oc skal alt forbemelte angifvis under dends, som opbyder, hans haand oc zegel. Kilde: frdg. 1623 1. juli § 1. 2. Der efter skulle landsdommerne saadan opbydelse forkynde til tinge, oc skal dend, som opbyder, self bevilge tvende gode mænd eller oc, om hand ingen kand bekomme, som godvilligen vil lade sig bruge, da skal hand maa nefne tvende, som vederheftige oc nest besidende ere, hvilke bevilgede eller tilnefnde gode mænd landsdommerne skulle siden der til skriftelig forordne;
