313
Reces 1643 27. febr. – II. 18. 1. 1.
gods til- [s. 284] forhandle, meget mindre det noget ringere
end vorderit er ofverlade; befindis nogen verger utilbørlig
fordel at søge eller forsømmelig¹ sig at forholde, stande
til rette oc straffis som dend, sig udi svig oc underfundighed
hafver ladet befinde.
[S. 285]
Kr. Thomesens udkast § 28 (næsten ordret).
Kilde i det væsenlige: frdg. 1619 1. juli (no. 533).
1 BTC: forsommelig.
Det 18. capitel. Om mindreaarigis myndighed oc umyndighed. 1. Hvo for andre maa verge. 1. Ingen, som icke sine fulde 25 aar endet hafver, maa¹ verge for andre; icke heller maa [han] selge eller afhende sit gods, med mindre det sker sine forældris eller deris gield, hvis arfving hand er, med at betale oc sin egen, saa fremt dend af reisen, studeren, tog eller hoftieniste er foraarsaget. Kiøber nogen ellers med hannem, tabe sit verd, oc hannem sit afhende gods uden vederlag igien at følge. Dog dend, 18 vintre er gammel, icke forment self sit gods efter loven at annamme oc forestaae; gifver ei heller anden, ofver sine 18 vintre 2 gammel er, vergepen- [s. 286] ge, om hand end skiønt er uden lands, mens vergen allene sin anvende bekostning skal betalis. Vergepenge forstaaes oc icke anderledis end naar ald bekostning af godsit gaar, være sig folkeløn, rostieniste, skat oc andet, som af boen udredis, først aftagis af dennom, som 18 vintre ere 3. Kr. Thomesens udkast § 25 (ordret). Kilde til: Ingen . . . at følge, er i det væsenlige frdg. 1619 1. juli (no. 534) §§ 1, 2; til: Dog den . . . ere, er i det hele frdg. 1632 23. april (no. 424) § 10. Dette sidste stykke genfindes allerede ovenfor i 2. 7. 1. 6. 1 K Th. tilf.: vere. 2 Th.: aar. 3 Således også U og K. Peder Lassen bemærker i sine noter: negative legatur: som ey 18 vinter.
