- 329 værket; s. d. om skovenes forhuggelse; s. d. om lavmænds enkers nådensår; 1632 29. juli om adskilligt, hvorom undersåtterne i Norge til sidst forledne herredage i Norge have suppliceret; 1633 15. mars om liggedage; s. d. om lavmænd, fogder og anden forholdning; 1634 24. oktbr. om ledings og skattens oppebørsel, odelsgodsets forbrydelse og adskilligt mere; 1636 24. februar om bjargværk; 1636 17. april om tid og termin, inden hvilken kommissariers eller lavmænds domme må stævnes til herredage i Norge så og om kommissariers kost og tæring. ikke - Ved at gennemse en af de ikke sjældent forekommende samlinger af særtrykte forordninger fra Kristian IV.s tid nogen nyere norsk samling end den af Paus udgivne af danske og norske forordninger bestående haves vil man let i agt tage, at recessens 3. bog samler alle de særlig for Norge udstedte forordninger, som efter recessens plan, således som denne er fremsat i forordet, skulde medtages. De forbigåede forordninger angå told og handel, og den gang utrykte love benyttedes overhovedet ikke ved recessens udarbejdelse således som allerede ovenfor s. 213 jfr. s. 132–33 antydet. 1 Det er denne forordning, som ovfr. s. 190 er blevet anført som kilde til recessens I. 4. 11, og som ovfr. s. 144 linje 5 ved trykfejl er anført med årstal 1631. På sidste sted burde have været nævnt, at Aubert: De norske retskilder og deres anvendelse 1, 80 fremhæver, at det i recessens 1.4.27 >endog hedder denne ordinans«, fordi artiklen er taget lige ud af Kristian IV.s norske kirkeordinans ". Det er ikke lykkedes at finde det sted i kirkeordinans 1607, til hvilket Aubert sigter, hvis han da overhovedet har noget bestemt sted for öje. Udtrykket >denne ordinans forklares iøvrigt tilstrækkelig ved, at man oprindelig havde til hensigt at ekspedere recessens 1. bogs 4. kapitel som en særlig forordning eller ordinans, se ovenfor s. 134–35. Forordningerne ere her, da de ikke findes i en moderne samling, til hvilken der kan henvises med nummer, citerede under de titler, som de have i de gamle særtryk. I. Lensmændene forbøden at maa tage kiendelse af bønderne. Naar nogen forandring sker paa lensmænd, fogeder eller embidsmænd, være sig noget geistligt eller versligt
