Reces 1643 27. febr. – III. 20. 337 for hvert ark papir lovlig skrefvet 8 sk. oc ofver alt en rixort. Med videre udgift eller til nogen anden at forære skal ingen arfvinger besveris. Kilde: frdg. om adskilligt o. s. v. 1632 29. juli § 18. 17. Ingen borger maa være foget. 2 [s. 330] Kongens befalingsmænd, som i riget residere, skulle icke tilstede nogen borgere at være foget, uden hand sit borgerskab først opsiger. Ei heller tilstede, at nogen tillige maa være stiftskrifver oc foget, saa oc ei foget oc sorenskrifver eller foget oc tolder. Kilde: frdg. om lavmænd, fogder m. m. 1633 16. mars § 2. 18. Befalingsmænd besøge tingene. Fornefnde befalingsmænd skulle self udi egen person laugtingene uden forsømmelse saa oc de andre tinge under tiden besøge, paa det retten dis bedre oc med tilbørlig respect holdis kand, at en hver maa forsvaris hos det, som ret er, oc for ald ofvervold handhefvis. Kilde: frdg. om lavmænd, fogder m. m. 1633 16. mars § 1. 19. Tingbøger numereris oc forvaris. Laugmændene saa vel som sorenskrifverne skulle hver hafve sin ting- [S. 331] bog, numererit oc med lensmandens oc laugtingets zeigel igiennem draget, oc i dend skrifve alt, hvis til tinge forrettis, afsigter, tingsvinder oc andre rettens forhandlinger, oc icke skrifve til tinge paa andet eller løst papir oc siden det hiemme renskrifve. Naar samme bøger fuldskrefne ere, skulle de lensmændene forvarligen at henlegge tilstillis, som dennem oc ingen skal necte, meden hver oc en der udi lade se, som der af begiere at forfare det, som deris egen sag ved retten at udføre vedkommer. Kilde: frdg, om lavmænd, fogder m. m. 1633 15. mars § 3. 20. Laugrettis mænd. Laugrettis mænd skulle være nogle visse mænd udi hvert skibrede, oc icke flere tilsettis end sagerne vel for-
