488
Missive 1645 2. novbr.
fientlig indfald udi vort land Nørjytland och deres inqvartering och durchtog, saa vel som deres udmarchering igen, nu freden efter guds naadige velsignelse er igen sluttet, adskellig tvistigheder sig kunde imellom indbyggerne tildrage, och en del af saadanne irringer for mange aarsagers skyld ei kunde ved den yderste rettes strenghed udføres och paakiendes, och en del deraf dog findes af den consideration och vigtighed at være, at de ei kunde saaledes ustraffede lades, som efter den sidste keiselig krig skede, efterdi det nu af mange er blefven misbrugt, mens behøfver strenger indseende, daa paa det dennem ofver alt landet kunde hafve noget vist at gaae efter, och indbyggerne des snarere kunde hielpes med saadan tvist och irringer til ende, och i det sted god roe och enighed igen stiftes och saadan misforstand retteligen afskaffes, hafver vi saadant med vores rigens raad ofverveiet, betengt och for got anset det paa efterfølgende maade och udslag at giøres. 1. For det første, hvis der bevises at være de Svendske i contribution af adel eller andre gifvet och siden kiøft af de Svendske och nu findes huos nogen, bør ei af første eiermand at igen fordres, mens høre sig den til, som det ved varende inqvartering eller udtog sig tilforhandlet och bekommet hafver; mens røfvet och stollet gods och vare, saa och det, som med uret nogen er blefven i andre maader fratagen och aftvungen, her med icke ment, men forholdes dermed efter loven, saafrembt det ellers er af indbyggerne eller landfolket giort, och hvis saadan er kiøbt med fienden, da det at komme rette eiermand til, for hvis der kand bevises derfore at være gifven fienden, saafremt icke bevises hannom sielf at hafve gifven fienden anslag och andledning til at tage nogen det fra, som saa ledes paatvistes. 2. Dernest, dersom nogen udi deres nød och trang
