595
Åb. brev 1649 20. maj.
mere behageligere end saadant med ald fornøden benaading och anordning at fremme och befordre, saa vel som ellers i alle maader dend borgerlige stand med ald naade och bevogenhed anse och betenke, och det for det første. 1. Eftersom begieres borgemestere och raad i kiøbstederne maatte nyde dend naade, at hves dend høie øfrighed dennem hafver at befale, det dennem maatte tilskrifves, saa kunde de self letteligen betragte, at vi os icke kunde lade foreskrifve, til hvem vi vore brefve skulle lade udgaa, enten det til lensmanden eller borgemester och raad skulle ske, heldst efterdi ingen anden end lensmanden kand befales at hafve inspection med hves, som befalet blifver, at det efterkommes; och at borgerstanden, hves de for os kunde hafve at andrage, uden nogens paaskrift eller forhindring det maatte giøre, det er ingen betagen, som ofver lensmendene sig hafver at besverge; mens ellers i andre maader, naar lensmandens erklering, før end nogen resolution kand gifves¹, endeligen udkrefves, der hafver supplicanterne mere gafn end skade af, at de tilligemed deris supplication erkleringen medbringer, och saaledis sig self for bekostning befrier, end dersom de med tiden och pengespilde først supplicerede och siden om erkleringen at hente blefve tilbage forvist, efterdi vi dog bør i al ting at høre os til rette. 2. At kiøbmands bøger, som rigtig numereret ere och en mands ære angaar, maatte staa til troes och recessen saa vit formildes, saa var det vel at ønske, at alle de, som sig for kiøbmend udgifver, hafde lert, hvad det var at vere kiøbmand och holde bog; mens eftersom i en stor part kiøbsteder disvere ringe antal paa saadan kiøbmend findis, och dend ene i byen vil gierne nyde dend samme ret som dend anden, saa er dermed allehaande 1 Reces 1643 2. 1. 6.
