606
Åb. brev 1649 22. avg.
Vi menige prælati och canonici udi Lunde capitel, saa vel udi Lund residerendes som anden steds boendes, samptlig hermed slutter, gandske capitulo til en visse efterretning, at al tid herefter skal achtes udi voris dombkirkes godses forvaltning, saa vel den første part som den anden part, saaledis at dersom nogen tutor ved døden afgaar, enten udi det første, andet eller tredie tutoratus aar, da hans arfvinger skulle lade forvalte samme dombkirkes gods indtil førstkommendes Knuds kongens dag, formedelst deris tvende testamentarios, som ellers naadsens aarit udi det af den afgangne prælato eller canonico efterlatte capitels gods forvalter, enten tutor døer nogle maaneder eller ickon nogle ugger eller faae dage før Knuds kongens dag, saa at samme førstkommendes Knuds kongens dag nest efter icke for nogen. aarsags skiuld skal ofvergaaes med samme forvaltning i naadsens aar, men forblifve al tid den uforbigangelig termin. Ombskiønt tutor døde ickon en dag tilforn eller och paa den sielf samme Knuds kongens dag, at da arfvingernes administration udi dombkirkens gods med samme dag endes, och i lige maader dersom tutor døde dend nest følgende dag efter samme Knuds kongens dag eller noget derefter, skulle arfvingerne lade forvalte godset indtil Knuds kongens dag igen; dog dersom tutor døde neste dag eller noget efter Knuds kongens dag post tertium tutoratus annum, da skulle arfvingerne med dombkirkens godses forvaltning [sig] ei videre befatte, ei heller skulle arfvingerne forvalte dombkirkens gods, naar tutor døer in primo, secundo vel tertio tutoratus anno videre och lengere end indtil Canuti regis dag først igen kommendes, ti med forskrefne forvaltning skal forholdis i alle maader efter voris capittels statuta, serdelis udi dombkirkens och serdelis eller anderledis ndi det andet capittels gods udi naadsens aar, och at samme testamentarii for denne forvaltning bekommer dend rettighed, som ellers en lefvendes tutoris procurator allene udi samme tid, som denne forvaltning indfalder, kundet niudet af det, som efter capittels skik udi samme naadsens aars tid af dombkirkens gods kunde falde, saa och at arfvingerne faaer den rettighed, som udi naadsens aars tid den afgangene tutor, om hand hafde lefvet, hafde kundet niude; men dersom nogen døer,
