613
Forordning 1649 9. septbr.
meget; for en herrids- och birketingsdom paa 2 ark papir 2 mark mynt, paa 4 ark 4 mark och saa fremdelis indtil 3 slettedler., hvorofver icke maa fordres eller videre betales.
5. Begierer nogen domme beskrefven paa pergament, betale self samme pergament och gifve dubbel saa meget derfor som for domme paa papir. 6. Hvis acta paa tinge eller raadstue læses, paaskrifves til at indføres udi domme, derfor skal særdeles intet gifves, medens dommene allene betales efter sin vitløftighed, som før er rørt. 7. Skrifvere skulde her udi oprictigen¹ handle efter dieris æd, och hvor de icke hafver soret, skal de af lensmanden eller hvem retten hafver at raade, tages udi æd och, som recessen dennem tilholder, det indføre udi dommene som hofvetsagen angaar och icke for nogen. dieris gevinst brefve och documenter videre forfatte eller anderledes skrifve end som forsvarligt kand vere, De skulde brefvene klarligen och vel fuldskrifve. Forser sig nogen herimod, skal efter lovlig proces straffes, eftersom forseelsen er til, och dersom nogen advaret icke retter sig eller forsetligvis imod sin skrifvereæd sig forgriber, skal strax afsettes och icke mere skrifvers bestilling betiene.
8. Befindes nogen udi sine stefninger och forsetter vitløftighed at søge paa det sagen kand forvildes, skal gifve for hver stefning och forset (ofver et ark papir stor) for hver ark 12 sk. och derforuden betalle dommene særdeles saasom før er sagt 2. 9. Dersom och procuratores gifver aarsag til saadan ufornøden vitløftighed, skulde de stande derfor tilbørligen til rette som forordningen derom medfører. 10. Alle tings- och raadstuevinder, domme och brefve 1 T: opricteien. 2 T: rørt.
